Aydin Soei

Om Aydin soei

Aydin Soei er kandidat i sociolog fra Syddansk Universitet, med speciale i udsatte unge, medborgerskab, social mobilitet og risikofaktorer i forhold til kriminalitet og unge på kanten af loven.  I forbindelse med en femstjernet anmeldelse af bogen karakteriserede dagbladet Politiken Aydin Soei som en “usædvanlig solosociolog, som uden forskningsinstitut står frem med kvalificerede analyser af et af vort samfunds mest komplekse problemer.”

Aydin Soei har bl.a. modtaget Finn Nørgaard Foreningens Ildsjælepris og Martin Andersen Nexøs pris for sit samlede forfatterskab.

I anledning af Martin Andersen Nexøs 150 års fødselsdag i 2019 modtog han således Nexø Prisen med ordene: "Aydin Soei er med sine sociologiske studier en flittig og personlig stemme i integrationsdebatten, og hans insisterende saglighed og humanisme tænder ofte et fornuftens lys i den symbolladede og populistiske danske indvandrerdebat. Aydin Soei får prisen for "Skyld - historien bag mordet på Antonio Curra (2007), ”Vrede unge mænd” (2011), ”Forsoning”, hvor han fortæller og fortolker sin egen integrationshistorie (2016) og for ”Omar - og de andre”, hvor han undersøger radikaliseringens sociologi (2018)."

Sidenhen har han også afsøgt forældreskabets væsen i bogen “Fædre” (2020), hvori han tegner et portræt af den nye generation af fædre med etnisk minoritetsbaggrund, som for alvor er rundet af Danmark. Fortællingerne i bogen illustrerer forskelle i opdragelse mellem forskellige generationer og dermed også, hvilket fremtidens Danmark vi bevæger os hen imod.

FOREDRAG
ORDSTYRER
MODERATOR

”Så skete der det, at min gamle dødsfjende, som jeg kalder ham, skød mod mig. Og jeg blev ramt af et fragment. Og den vrede, der kom op i mig lige dér, var nærmest ubeskrivelig. Det var kulmination på et helt livs vrede. Vreden over mine forældres skilsmisse og deres forhold, vreden over at jeg blev set som en fremmedarbejder, der larmede i skolen, vreden over at min mor modtog julehjælp. Vreden over alting i livet. Og jeg kanaliserede det hele henimod min dødsfjende. Mit eneste mål i livet blev at få hævn (…) Mit hævntogt varede i tre år.” 

Sådan fortæller Abdi, der tidligere har ageret som fredsmægler i den københavnske bandekonflikt, og som i bogen ‘Omar - og de andre’ beskriver sig selv som tidligere ‘storkriminel’. 

SE FOREDRAG